HÖVDING KØBSBETINGELSER

Generelt

Inden din bestilling forudsætter vi, Hövding Sverige AB, at du har noteret dig informationerne under ”SÅDAN FUNGERER HÖVDING” Ved bestilling træffes aftale om køb, når I vælger at bekræfte jeres køb i kassen. Så sendes der automatisk en ordrebekræftelse til den mailadresse, der er angivet ved købet. Bestilte produkter forbliver Hövdings ejendom, indtil de er fuldt betalt.

Din ordre sendes fra vores centrallager i Borås. Ændringer og tilføjelser skal foretages, inden jeres ordre behandles og afsendes fra os. Hvis I opdager eventuelle fejl i jeres ordre, er det derfor vigtigt, at I omgående kontakter os for om muligt at ændre ordren.

I de tilfælde, hvor varen ikke er på lager, hvis det maksimale antal pr. kunde overskrides eller ved tekniske fejl, forbeholder vi os retten til at annullere dit køb og tilbagebetale beløbet.

Priser

Vores priser kan uden forudgående varsel ændres på grund af omstændigheder, uden for vores kontrol, fx væsentligt ændrede råvarepriser, valutaændringer eller ændret merværdiafgift (moms). Alle vores priser er inklusive 25 % moms inden for EU. Hvis momssatsen ændres, forbeholder vi os retten til at justeres vores priser med tilsvarende beløb.

Uafhentede pakker/Forsendelser

Pakker, som ikke er afhentet inden for 14 dage, returneres til Hövding. Hvis dette sker, forbeholder Hövding sig retten til at debitere bestiller en afgift på 250 SEK for omkostninger til Hövdings administration, fragt, returfragt og håndtering.

Udsalg og tilbud

For hvert udsalg eller specialtilbud gælder særlige vilkår, og disse vilkår fremgår i forbindelse med udsalget eller tilbuddet. Hvis intet andet er anført i forbindelse med tilbuddet, gælder udsalg og andre specialtilbud gælder kun så længe lager haves.

Betaling

Betaling sker genom direkt betaling med betalingskort via DIBS eller via PayPal. Ved eventuelle returneringer tilbagebetales pengene via den betalings måde, som er anvendt ved bestilling. Vi accepterer Visa og Mastercard.

Ingen kortdata lagres hos os, de gemmes hos den samarbejdspartner, som du vælger at betale via. Betalinger, som håndteres af DIBS og Paypal er PCI-DSS-certificerede og opfylder således alle de sikkerhedskrav, der stilles i forbindelse med bank- og kreditkorttransaktioner.

Leverancer uden for Sverige

Igennem vores webshop sender vi ordrer til de fleste lande i EU. Bor du i Schweiz, så send gerne en mail til den distributør i det pågældende land

Schweiz: Komenda: info@komenda.ch



Mindreårige

Mindreårige (under 18 år) skal have godkendelse fra værge eller forældremyndighedsindehaver for at bestille varer fra vores webshop. Vi beder dig dog om at være opmærksom på, at Hövding ikke er beregnet til anvendelse af personer under 15 år. Vi forbeholder os retten til at ophæve køb foretaget af mindreårige (under 18 år).

Ansvar

Vi bærer intet ansvar for, hvis den vare, du har købt, anvendes på ikke foreskrevet vis. I den forbindelse henviser vi til det, der er angivet i den brugermanual, som medfølger ved køb af en af vores varer. Før du begynder at bruge den vare, du har købt, bør du derfor nøje læse brugermanualen igennem.

Force majeure

Hændelser uden for vores kontrol, som forhindrer, vanskeliggør eller forsinker den pågældende leverance, skal henføres til force majeure, hvilket indebærer, at Hövding Sverige AB frigøres fra sine forpligtelser til at fuldføre indgåede aftaler.

Som omstændigheder uden for vores kontrol anses blandt andet bestemmelser, foranstaltninger eller undladelse fra myndigheder, ny eller ændret lovgivning, konflikt på arbejdsmarkedet, blokade, brand, oversvømmelse, sabotage eller ulykker i større omfang. Hertil regnes også myndighedsbeslutninger, som påvirker markedet og produkter negativt, fx beslutninger om advarselstekster, salgsforbud og lignende eller en unormal nedgang i markedet.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret i henhold til Loven om Fjernaftaler og aftaler udenfor forretningslokaler (2005:59). Du har ret til at ophæve dit køb, hvis den vare, du har købt af os, ikke opfylder dine forventninger. Ingen handel er afsluttet, før du har modtaget og godkendt din bestilling. Du skal være helt tilfreds, ellers får du pengene igen.

Som kunde har du naturligvis ret til at undersøge varen der hjemme, for at kontrollere at varen svarer til dine forventninger. Returnerer du en ubrugt vare med samtlige tilhørende manualer, dele og emballage inden for 14 dage, tilbagebetales hele beløbet, eller der gennemføres en ønsket bytning. Returneringen skal ske i samme eller tilsvarende transportemballage (ydre emballage), som den blev leveret i. Hvis produktets kvalitet er påvirket af, at du som kunde har håndteret produktet mere end, hvad der er nødvendigt for at undersøge dets egenskaber eller funktioner, vil der ske et fradrag i tilbagebetalingen, som svarer til værdiforringelsen af varen. Varen skal returneres inden for 14 dage efter at du har meddelt din fortrydelse.

Når du benytter din fortrydelsesret i henhold til ovenstående, modtager du din tilbagebetaling fra os inden for 14 dage efter at vi har modtaget varen. Når pengene skal betales tilbage, kræves kvittering eller anden dokumentation, som beviser, at varen er købt hos os.

Før returnering beder vi dig venligst kontakte os via den ordrebekræftelse, du har fået via mail, så sender vi en forudbetalt returseddel. Hövding har ingen mulighed for efterfølgende at godtgøre udgifter til returfragt.

Bytteret

Du har ret til at bytte din vare til en tilsvarende inden for 14 dage efter modtagelse af varen (bytteretten gælder ikke udsalgsvarer). Før en godkendt bytning skal varen returneres i uændret og ubrugt stand i originalemballage med samtlige manualer og tilbehør.
Returneringen skal ske i samme eller tilsvarende transportemballage, som den blev leveret i. Ved bytning af en vare betaler vi omkostningerne til returfragten.  Husk, at du bærer risikoen, hvis produktet skades, når det sendes tilbage til os.
Ønsker du at bytte en vare, beder vi dig kontakte os via den ordrebekræftelse, du har fået pr. mail. Du får derefter en forudbetalt fragtseddel, som du skal bruge, når du returnerer pakken til os.

 Udvidet garanti ved oppustning uden cykelulykke

  • 2 år efter købsdatoen
  • Gem altid din originalkvittering, da fremvisning af købsbevis kræves i forbindelse med garantisager.
  • Gælder, hvis din Hövding er pustet op uden at der er sket en cykelulykke, såfremt du har anvendt produktet på korrekt vis (se brugsanvisning).
  • Hövding forbeholder sig retten til at erstatte med en ny vare eller tilbagebetale pengene for det købte.
  • Din Hövding skal gemmes til den dag, sagen anses for afsluttet af Hövding. Dette for at muliggøre en eventuel kontrol af produktet, hvis det er nødvendigt.
Bemærk, at ovenstående ikke gælder for produkter, der er købt brugt/second hand. 

Reklamation

Reklamationsretten reguleres af forbrugerkøbeloven og giver dig ret til at klage over en vare inden for en bestemt tidsperiode. Hvor lang reklamationsfrist, der gælder for dit køb, bestemmes ud fra anvendelige regler i det land, hvorfra du har foretaget din bestilling. Reklamationsfristen kan dog aldrig overstige 2 år. Bestiller du din vare fra Sverige, ophører din reklamationsret med at gælde 2 år efter den dato, hvor du modtog varen. Reklamationsretten følgen den oprindelige køber og ikke produktet. En reklamation skal ske snarest muligt efter at en produktfejl opdages, berettiget tid angives til to måneder.

For at vi skal acceptere reklamationen kræves, at varen har været anvendt korrekt i henhold til brugsanvisningen, samt at varen ikke er defekt som følge af din håndtering af den. Kvittering og anden dokumentation, som viser købssted og købsdato samt pris kræves ved reklamation. Har du foretaget dit køb på hovding.dk kræves ingen kvittering, men du vedlægger da den ordrebekræftelse, du fik ved købet, i reklamationsformularen.

En reklamation gøres hos indkøbsstedet, altså til den virksomhed, du som forbruger har en aftale med. Venligst medtag produkt og kvittering.

For at reklamere over en vare købt i Hövdings webshop, beder vi dig venligst om at udfylde vores reklamationsformular her.

Returansvar

Ved udnyttelse af din fortrydelses-, reklamations- eller bytteret, bærer du ansvaret for den returnerede vare under returtransporten, hvis varen bliver beskadiget eller bortkommer under returen, er du dermed erstatningspligtig over for os. Da du har ansvaret for returvaren, til den når vores lager, anbefaler vi, at du noterer pakkens sporingsnummer.

Levering

Levering sker normalt inden for 3-5 arbejdsdage (forlænget leveringstid kan komma at kommunikeres via webshoppen ved højt tryk i webshoppen). Levering til privatpersoner foregår med hjemlevering, og du vil blive kontaktet dagen før levering. Ved eventuel forsinkelse af leveringen har du ret til at hæve købet uden omkostninger, hvis du ikke godkender ny foreslået leveringstid. Tilbagebetaling af erlagt betaling sker da inden for 30 dage efter at vi har modtaget din meddelelse om ophævelse af købet.
Levering til privatpersoner sker med hjem udbringning eller til udleveringssted, levering til virksomheder sendes som erhvervspakke. Hvis du mod forventning ikke har modtaget din pakke inden for 5 arbejdsdage, beder vi dig om at kontakte vores kundetjeneste ved at svare på din ordrebekræftelse.

Advisering og levering sker i henhold til befragterens betingelser.

Som kunde er du ansvarlig for, at de ved købet angivne oplysninger om navn og adresse er korrekte. Hvis en kunde ønsker at ændre adresse eller modtager efter at forsendelsen har forladt vores lager, forbeholder vi os retten til at debitere kunden den omkostning, som befragteren debiterer for tjenesten (250 SEK pr. 2019.01.01). Ved uafhentet pakke forbeholder vi os retten til at debitere kunden for omkostninger vedrørende forsendelsen (Se ”se uafhentede pakker/Forsendelser”).

Transport

Ordre placeret hos Hövding sendes inden for Danmark med FedEx. Hvis varen beskadiges eller bortkommer under transporten til kunden, er Hövding betalingsansvarlig, du skal dog meddele det til vores kundetjeneste inden for rimelig tid (inden for to måneder).

Ved modtagelse af forsendelsen er det vigtigt at kontrollere, at pakken ikke er transportskadet. En synlig transportskade anmelder du direkte på stedet hos buddet, der afleverer pakken, for at få buddets underskrift på, at skaden er sket under transporten. Husk at beholde al emballage og produktets indpakning ved en transportskade.

Herefter anmelder du skaden til vores kundetjeneste via den ordrebekræftelse, du modtog ved købet sammen med underskriften fra buddet, så vi kan hjælpe dig med reklamationen på bedste vis. Rapportering til Hövding bør ske samme dag som leveringen og senest 3 dage efter udlevering af pakken. Usynlig skade skal anmeldes til os inden for 5 arbejdsdage fra modtagelse af leveringen. Det er derfor vigtigt, at du pakker dine produkter op og inspicerer dem omhyggeligt direkte efter levering.

Forbehold

Prisoplysninger og anden information, som gives af os, gives med forbehold for eventuelle tryk- og skrivefejl.

Omdømme

Efter køb vil du modtage en mail, hvor vi i samarbejde med omdømmefællesskabet Trustpilot der vi  beder dig om at give din mening om os. Din mening er vigtig og hjælper os i vores fortsatte arbejde med at blive endnu bedre. Det er helt frivilligt at svare. Vi anser Trustpilot for at være en troværdig aktør. Læs om, hvordan de behandler persondata https://se.legal.trustpilot.com/end-user-privacy-terms

Tvister

Svensk lov anvendes ved samtlige køb og bestillinger, medmindre andet udtrykkeligt angives i disse købsbetingelser, og eventuelle tvister henvises til Allmänna Reklamationsnämnden (”ARN”). Vi følger altid ARNs anbefalinger.

Virksomhedsinformation

Hövding Sverige AB

Monbijougatan 17c

211 53 Malmö

Sverige

Organisations nr: 556708-0303
Tlf.: +46 (0)40-23 68 68
E-mailadresse: info@hovding.se